Handelsbetingelser

 
Virksomhedsoplysninger
Organisationens juridiske navn: Dalby Rideklub
Selskabsform: Forening
CVR : 31 190 900
 Officiel e - mail adresse:dalbyrideklub@gmail.com
 Officiel webadresse: www.dalby-rideklub.dk

  1. Pris og betaling
    1.  Det er en forudsætning for medlemskab af Dalby Rideklub og deltagelse i klubbens aktiviteter, at du tilmelder dig betaling via betalingskort. 
    2.  Dalby Rideklub benytter DIBS A/S, som er godkendt af NETS A/ S til alle transaktioner. Alle transaktioner behandles krypteret, ingen kortdata er derfor synlige.
    3.  Kvittering for betaling sendes pr. mail. Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig nærværende handelsbetingelser.
    4.  Udmeldelse fra årsmedlemsskab og den tilhørende kontingentbetaling skal ske til dalbyrideklub@gmail.com. Udmeldelse skal ske senest d. 20. nov.
    5.  Afmelding fra hold og halv- eller helparter skal ske til dalbyrideklub@gmail.com senest med 1 måneds varsel til d. 1. i måneden. Giv også gerne din underviser besked.
    6.  Når du køber ydelser af klubben via hjemmesiden, trækkes betaling med betalingskort af Nets A/S. Betalinger håndteres krypteret af DIBS A/S.
    7.  Når du anvender hjemmesiden til at betale for ydelser m.m. fra klubben, accepterer du at klubben administrerer din betaling på de vilkår og betingelser, der er angivet i handelsbetingelserne.
    8. Klubben kan opkræve et gebyr i forbindelse med din betaling på hjemmesiden. Et eventuelt gebyr vil altid være angivet tydeligt alle steder, hvor en transaktion kan foretages, samt fremgå tydeligt af alle priser nævnt på hjemmesiden. Endvidere vil et opkrævet gebyr fremgå af din kvittering.
    9.  På hjemmesiden kan der betales med følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort og Mastercard.
    10.  Betaling for ydelser såsom kontingent, parter, holddeltagelse, m.m. sker forud. Man har først reserveret plads på hold, når man har tilmeldt sig via hjemmesiden. Tilmelding til springhold, samt halv- og helparter er kun gyldig efter forudgående aftale med underviser. 
    11. Det er ikke muligt at vælge heste ved tilmelding til hold, halv- og helparter, m.m., da underviser sørger for tildeling af hest/pony og forbeholder sig retten til at tildele en anden hest/pony uden varsel.
    12. Ved tilmelding til hold, halv- og helparter accepterer man de til enhver tid gældende ordensregler og øvrige regler for stedet. Reglerne kan ses på www.dalby-rideklub.dk under menupkt. "DBR". Forældre er forpligtede til at gennemgå reglerne med deres børn og spørge underviser til råds i tvivlstilfælde.
    13. Organisationen benytter DIBS A/S som betalingsgateway. DIBS A/S er ansvarlig for den krypterede transaktion mellem dit betalingskort og betalingskortindløser. Læs mere på dibs.dk om sikkerheden ved online betaling.
    14. Alle priser nævnt på hjemmesiden er inklusive moms, med mindre andet er nævnt.

  2. Løbende/automatisk træk
    1.  Ved løbende/automatisk træk skal du i forbindelse med din første betaling godkende, at klubben fremover må trække betalinger fra dit betalingskort, indtil du enten ændrer dine tilmeldinger, eller melder dig ud af klubben.
    2.  Beløbet du skal betale for medlemskabet og øvrige tilmeldinger, trækkes automatisk via dit betalingskort.
    3.  Du kan senest 10 dage inden hver betaling modtage en e - mail / sms, som fortæller dig hvor meget, du skal betale.
    4.  Ved løbende/automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer hos DIBS A/S.
    5.  Inden betalingskortets udløbsdato eller ved ændringer i kortdata fremsendes påmindelse pr. e-mail og du må herefter foretage kontingentbetalingen eller en tilmelding med det nye betalingskort.
    6.  Når du har modtaget det nye betalingskort, skal du logge ind i Klubmodul og rette dette.
    7.  Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på Klubmodul som beskrevet ovenfor.
    8.  Retten til at deltage på hold eller i øvrige aktiviteter bortfalder ved manglende fornyelse/opdatering af kortoplysninger, spærring af kort eller afmelding af kort.

  3. Fortrydelsesret
    1.  Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelse o.l. (se evt. "Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12") . I særlige tilfælde kan der træffes aftale om refundering ved at kontakte underviser eller administrator.


  4. Ansvarsfraskrivelse
    1. Klubmodul ApS og Dalby Rideklub er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder som er udenfor vores kontrol.
    2. Klubmodul ApS og Dalby Rideklub kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af hjemmesiden eller Klubmodul.
    3. Der tages forbehold for taste - og prisfejl, forkert angivet tidspunkter og lokationer.
    4. Klubmodul ApS og Dalby Rideklub indestår ikke for, at hjemmesiden og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.
    5. Klubmodul ApS og Dalby Rideklub er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller foto.
    6. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Klubmodul ApS og Dalby Rideklub..
    7.  Klubmodul ApS og Dalby Rideklub påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren som følge af brug af Klubmodul eller klubbens ydelser på hjemmesiden.
    8.  Hvis du ønsker at reklamere på en ydelse eller service, skal du kontakte underviser, dalbyrideklub@gmail.com eller administrator.
    9.  Du er ansvarlig for sikkerheden af det kodeord, du har brugt til at registrere dig på hjemmesiden. Medmindre Klubmodul ApS eller Dalby Rideklub ved uagtsomhed videregiver dit kodeord til tredjemand, er Klubmodul ApS og Dalby Rideklub ikke ansvarlig for uberettigede transaktioner, der indgås ved brug af dit navn og kodeord.

  5. Kundeservice
    1.  Hvis du har problemer med din tilmelding/bestilling, ændringer eller annulleringer, kan du kontakte din underviser eller administrator på 30 54 71 79.


  6. Force majeure
    1.  Dalby Rideklub er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af forpligtelser, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol Force majeure).
    2.  Force majeure omfatter (men er ikke begrænset til) enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol. 
    3.  Klubbens forpligtelser må anses for at være ophævet i den periode en Force majeure-begivenhed varer. 


Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram